Materialet

Rødgods fra Kemper er den ideelle
armatur- og installationslegering - i dag og i fremtiden


Rødgods er en iht. DIN 50930-6/ DIN EN 1982 standardiseret armatur og installationslegering, som på grund af sine alsidige anvendelsesmuligheder egner sig specielt til VVS-installationsteknologi, f.eks. som armaturmateriale til afspærrings-, sikkerheds- og reguleringsventiler, som fittingsmateriale til rørsystemkomponenter og som som konstruktionsmateriale inden for vand-, filter- og vandbearbejdningsteknologien.

Oversigt over fordele

  • Rødgods er på grund af det høje Cu-indhold, særligt korrosionsbestandig
  • Rødgods er iht gældende drikkevandsforordninger ubegrænset anvendeligt ved alle vandkvaliteter
  • Rødgods må iht. alle standarder i Europa (50930/6, DIN 1988 etc.) anvendes ubegrænset
  • Rødgods fungerer som neutralisator ifht til andre metaller
  • Rødgods anvendes fra genbrugsmaterialer (gamlearmaturer og komponenter) uden kvalitetstab og skåner dermed miljø og ressourcer
  • Rødgods giver derfor sikkerhed! I dag og i fremtiden!

    "Desuden kan rødgods fortsat anvendes i drikkevandssystemer i Europa uden begrænsninger".

    Rødgodslegering CC499K opfylder i sin sammensætning forskrifterne i DIN 50930-6. Elementindholdet af bly (Pb) og nikkel (Ni) er begrænset så meget, at materialet indtil nu og også udover 2013 let opfylder migrationskravene i Drikkevandsdirektivet.

    Måleserier i akkrediterede laboratorier efter tysk eller europæisk standard har i de sidste par år mere end bekræftet disse resultater. I de gennemførte forsøg kunne det påvises, at måleværdien efter en kort indløbsfase lå på under 5 μg/liter for Pb.

    Som følge er rødgodslegering CC499K opført på forslagslisten fra det tyske Miljøinstitut (umweltbundesamt) for metalliske materialer, som også efter 2013 må anvendes ubegrænset i drikkevandsinstallationer. Desuden har de af KEMPER siden 2001 anvendte rødgodslegeringer i talrige procescertificeringer i form af 3.1-certifikater bevist, at de mekaniske parametre ligger tydeligt over minimumsværdien i standard DIN EN 1982 tab. 23a.

    Disse positive resultater for rødgodslegeringen er grundet i den på markedet kendte korrosionsbestandighed af materialet og de deraf resulterende komponenter.

    Korrosion

    Typer, tilstandsformer, skader

    Ved korrosion forstås et metalmateriales reaktion med omgivelserne Denne reaktion medfører en målbar ændring af materialet.

    Den målbare ændring af et metallisk materiale opstår iht. korrosionstypen, som f. eks. overfladekorrosion. De dermed forbundne korrosionsfænomener viser sig ved kobber og kobberbasismaterialer bl.a. ved at danne et grønt lag på overfladen (kobberkarbonat). Opstår der en negativ påvirkning af en metallisk komponents eller systems funktion, så taler man om en korrosionsskade. Ikke alle korrosionsfænomener medfører korrosionsskader.

    Bestemte korrosionsfænomener, som f. eks. dannelsen af et dæklag ved kontakt med vand eller luft virker som beskyttelseslag og forhindrer dermed en korrosionsskade. Korrosion, korrosionstype og korrosionsfænomen er værdineutrale begreber, en korrosionsskade derimod skal forhindres.

    Når der opstår en korrosionsskade er det vigtigt at kende den forårsagende korrosionstype for at kunne indlede reparationsforanstaltninger.

    Væsentlige korrosionsformer ved kobberbasislegeringer

    For brugen af kobberbasislegeringer i drikkevandinstallationer skal
    der iht. tabel evalueres følgende 3 korrosionsformer:

    Grubetæring

    Punktformet angreb af det korrosive medie på materialet, således at der opstår huller, som normalt er dybere end deres diameter. Grubetæring opstår, hvis flere ugunstige betingelser opstår sammen. På drikkevandsområdet, især ved skader på på kobberlaget (overfladekorrosion) i de første uger efter ibrugtagning af en installation.

    Spændingskorrosion

    Revner / spalter i materialets overflader og dannelse af korrosionsprodukter. Skader pga. spændingskorrosion opstår, hvis følgende forudsætninger er opfyldt samtidigt:

    • tilstedeværelse af et for denne type korrosion modtageligt materiale.
    • tilstedeværelse af trækspændinger i materialet.
    • tilstedeværelse af et specielt, spændingskorrosion udløsende, stof, f.eks. ammoniak.

    Afzinkning (selektiv korrosion)

    Optræder som fladeafzinkning eller propafzinkning (lokal begrænset).Selektivt løsning af zink eller kobber og zink fra metallet, hvorved der efterlades et porøst kobberskelet. Dette medfører en ny udskillelse af kobber. Der opstår en zinkfri, svampelignende kobberprop, der er utæt og ikke har nogen fasthed. Dette medfører at armaturet ødelægges mekanisk. Tendensen til afzinkning stiger med legeringens kobberindhold. (Sebillede 5)

    Yderligere korrosionsformer

    Desuden forekommer nedenstående korrosionsformer ved metalliske materialer. Disse nævnes her kun for fuldstændigheden skyld, da de har en underordnet betydning for brugen af kobberbasismaterialer i drikkevandsinstallationer.

    Overfladekorrosion

    Karakteristisk er den ensartede tæring af hele fladen. Medfører dannelsen af et lag af kobber-korrosionsprodukter. Overfladekorrosion opstår meget langsomt og overhales af dannelsen af det medførte beskyttelseslag. Drikkevandet påvirkes ikke ved korrekt brug.

    Spaltekorrosion

    Oftest forekommende korrosivt angreb i små spalter pga. koncentrationsforskelle i det korrosive materiale, f. eks. ved stående vand med damp på et tætningssted.

    Erosion og kavitation

    Korrosion i form af grubetæring, der opstår ved mekanisk ødelæggelse eller tæring af beskyttelseslaget. Årsagerne er for høje strømningshastigheder eller en skarpkantet omstyring af vandet pga. de konstruktive forhold, installationsbetingelser og forarbejdningspåvirkninger.

    Rustdannelse

    Opståen af oxidiske eller hydroxidiske jernholdige korrosionsprodukter på jern eller stål.

    Korrosion ved materialekombinationer (bimetalkorrosion)

    Hvis korrosion opstår ved kombination af forskellige materialer, såkaldte materialematerialekombinationer, er principielt det mindre ædle metal det svageste led i kæden,det tjener derved ofte som offeranode.

    Ved kobberbasismaterialer er de elektrokemiske potentialeforskelle dog så små, at de selv i de forskellige kombinationsmuligheder ikke har tendens til korrosionsskader. Ved materialekombinationer af kobberbasismaterialer med forzinket stålrør er sagen dog en helt anden. DIN 1988 kræver ved disse såkaldte ”non-ferro” installationer kun at der bygges fra ikke-ædel til ædel, d.v.s for metallernes rækkefølge f. eks. forzinket stålrør > armaturer > Cu-rør.

    Manglende overholdelse af denne ”strømningsregel” anses som ukyndig og svarer ikke til det tekniske niveau. Ved blandede installationer skal man også være opmærksom på, at mediet ikke kan strømme tilbage.

    Korrosionsadfærd af rødgods

    Rødgods er blandt de mest korrosionsbestandige kobbermaterialer og udmærker sig ved en fremragende modstandsdygtighed over for ydre påvirkninger. Materialets særlige egnethed, også under ekstreme vandforhold gør rødgods til det foretrukne materiale ved drikkevandsinstallationer. Materialet rødgods har også vist sin værdi på drikkevandsområdet overfor kulsyre- og saltholdigt grubevand. Derfor anvendes det også ofte ved minedrift.

    Afzinkning

    Da rødgods pga. sit høje kobberindhold kun består af alfa-struktur og kun indeholder 5 % zink, kan dette materiale ved de gængse anvendelsestyper ikke afzinke, og der opstår hverken fladeeller propafzinkning.

    Spændingskorrosion

    Pga. den særlige materialestruktur er spændingskorrosion ukendt ved rødgods.